|
|
|
|
|
Gaveartikler hos VisitRanders
|
|
Køb dine gaver hos dit lokale turistbureau. Foruden brugskunst i typisk dansk design forhandler vi også gavekort til bl.a. Danske Kroer og Hoteller
|
Hos VisitRanders finder du et alsidigt udvalg af gaveartikler. Udover de typiske souvenirs forhandler vi kvalitets gaveartikler, såsom pixy nisser, Birgitte Frigast artikler og som noget nyt forhandler vi Trip Trap Modellen af Det gl. Rådhus.
Derudover er vi agenter for bl.a. Danske Kroer og Hoteller, hvortil du kan købe Krochecks og Gavekort. Til kvinden der har alt, kan vi anbefale et gavekort, der giver adgang til overnatning eller restaurantbesøg på 91 kroer og hoteller i hele Danmark efter eget valg. Priser fra kr. 250,-
|
 Randers har sin egen, lokale snaps – Lodsmandens Snaps. Snapsen er baseret på Brøndums klare snaps og tilsat blandt andet timian, hyldeblomst og perikon – ingredienser, som findes langs Randes Fjord og på Lodsstien. Navnet til snapsen er inspireret af historien om lodsmændene, der måtte tilbagelægge hjemturen til fods efter at have ført bådene sikkert ind og ud af Randers Fjord. Derved opstod den 31 kilometer lange trampesti - Lodsstien. Viskum Snaps, Birthe Ladefoged, har produceret denne snaps som er velegnet til bl.a. sild og laks som findes i Randers Fjord. Etikettens illustration er tegnet af Poul Henning Jensen. Lodsmandens Snaps, der findes i en udgave med 35 cl. samt en udgave med 12,5 cl. Og kan købes hos VisitRanders samt hos Vinspecialisten, Dytmærsken 3, 8900 Randers C.
Fredag, juli 24 2009
 Guide til Randers og omegn VisitRanders har udgivet bogen Rundtur Randers. Bogen giver inspiration til de mange gode oplevelser, der findes i Randers og Omegn. Den anbefalede rute på knap 200 km, inddelt i 7 velbeskrevne dagsetaper, er din guide til at lære lokalområdet bedre at kende.
Bogen koster kr. 50,- incl. by- og områdekort
|
|
|
|
|