Til forsiden
Skattejagt Randers med GPS

Skattejagten fortsætter...

Skattejagt med GPS - geocaching - er en leg for hele familien og en fantastisk måde at opleve og lære om Randers og den nære omegns natur, kultur, historie og geografi.

Skattejagt Randers kan med fordel kombineres med en tur fra bogen Rundtur Randers - vejen til gode oplevelser inkl. kort, der kan købes hos VisitRanders for 50,00 kr.

Læs mere om geocaching i Randers og omegn

Skattejagt Randers
Skattejagt Randers

Privatpersoner kan gratis låne en GPS hos VisitRanders til brug for Skattejagt Randers eller Bogstav-Skattejagt. Foreninger, børnehaver, skoler, SFO, spejdere mv. henvises til Grejbanken. Bemærk, at der er en mindre leje ved lån af GPS'er fra Grejbanken.


Forsynet med sin GPS, oversigt over skattenes placering med navn og koordinater samt passende påklædning, finder man frem til skattene. Skattene er en plastikboks, der indeholder information om stedet, små ting og en logbog, du kan skrive en lille hilsen i. For at glæde andre, der finder skatten, kan du tage én af de små ting og lægge en ny i boksen.

Skatte og koordinater finder du her på siden, og de er også registreret på www.geocaching.com, hvor geocachers fra hele Danmark – ja hele verden – kan finde skattene. Princippet er, at når man er ”geocacher” holder man øje med nye skatte på nettet, finder dem hurtigst muligt og tager hjem og skriver sin historie på hjemmesiden. På den måde får vi spredt kendskabet til Randers og vores særlige historier ud i hele verden.

Se liste over: Skatte og koordinater

HUSK! at tjekke cachens aktuelle status på www.geocaching.com.

Hvis en cache IKKE findes på listen er den pt. lukket og afventer tjek fra VisitRanders.


Tag på skattejagt i Vorup Enge

Vorup Enge er et enestående genskabt vådområde, hvor blandt andet den europæiske bisonokse græsser. I området er der desuden et helt specielt fugleliv, som kan nydes fra fugletårne placeret på strategiske steder i området. Oplev vådområdet ved hjælp af de caches, der er udlagt af VisitRanders.

Travelbug RandersAnd

Travelbug - RandersAnd

Følg med i RandersAnds rejse. VisitRanders har sendt en lillle travelbug afsted... Du kan følge hans færd her på siden eller på www.geocaching.com.
Bogstav-Skattejagt

Bogstav-Skattejagt

Tag på Skattejagt i Randers - I kan låne en GPS hos VisitRanders.
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT