Til forsiden
Fritidshavne

Kommer man til Randers ad vandvejen, er der en lang række lystbådehavne, hvor overnatningen kan ske. Når man kommer ind ad fjordmundingen fra Kattegat ses i det grønne landskab med marker og levende hegn, nogle få huse, der udgør bebyggelsen ved den lille fiskeri- og lystbådehavn Udbyhøj Nord. På sydsiden ligger en anden lystbådehavn, Udbyhøj Syd.
Fortsættes sejladsen ind ad Randers fjord byder landskabet på siv og flade enge ved kysterne, mens der bagved er bløde grønne bakker, de gamle kystskrænter fra stenalderen, hvor der gror lidt småskov.

Uggelhuse Marina
Lystbådehavn i Randers
Ved kanalens sydende passeres Mellerup på vestsiden og Voer på østsiden. Lidt nord for Mellerup ligger Mellerup lystbådehavn. På den videre sejlads deler fjorden sig i den ganske lavvandede Grund Fjord mod øst og den smallere Randers Fjord mod vest. Her ligger den lille, hyggelige Uggelhuse Marina mellem grønne sivskove.
Fortsættes turen mod Randers - Danmarks eneste flodhavn - kommer man til Dronningborg Lystbådehavn lige før man sejler ind til havnen. Herefter kommer Randers Fiskerihavn, Motorbådsklubben af 1943, Randers Træskibslaug, Randers Roklub, Randers Sejlklub, Sejl- og motorbådsklubben Fjorden samt Randers Motorbådsklub.
Læs mere om de enkelte klubber, beskrivelse af fjordens forløb samt facts omkring dybder m.m. på Udbyhøjhavn, Randers Havn eller Mellerup Bådelaug.

Gæstenummer der giver tilladelse til at sejle på Gudenåsystemet, kan fåes hos Randers Turistbureau.
Onsdag, oktober 17 2007
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT