|
|
|
|
|
Sparebøssemuseum i Randers
|
|
Danmarks eneste sparebøssemuseum findes i Randers. Museets samling af gamle sparebøsser viser de almindeligste typer af danske sparebøsser. Her er grise, bamser, fugle og andre dyr i massevis. Sparebøssemuseet i Randers drives af Sparekassen Kronjylland og Sparemuseet har til huse i en af Sparekassen Kronjyllands afdelinger beliggende centralt i Randers.
|
Sparebøssemuseet i Randers giver et spændende indblik i sparebøssernes historie. Museet viser de almindeligste typer af sparebøsser frem. Sparebøsserne er alle private, dvs. at ingen af dem er fremstillet for pengeinstitutter. Mange af dem er købt som gaver til børn. Når man ved at mange af bøsserne skulle slås i stykker for at få fat i sparepengene, er det overraskende at så mange er bevaret.
På museet kan man gå på opdagelse blandt dyr og andre væsener. Museet rummer 3.500 sparebøsser. Samlingen blev kraftigt forøget i 2004, da der blev tilført en stor og sjælden samling sparebøsser fra det tidligere sparemuseum på Klarskovgaard ved Korsør. Her drev de danske sparekasser et fælles museum, som nu er blevet nedlagt.
Museet i Randers byder også på inventar fra Sparekassen Kronjyllands tidlige år, andre spareminder, en samling af gamle pengesedler og meget andet.
|
Sparegrise i tusindvisPå Sparemuseet i Randers findes der ikke mindre end 3.500 sparebøsser. Denne sparegris er lavet af lego, men der er også grise lavet af porcelæn, metal, keramik og meget andet. Kun fantasien har sat grænserne.
Kan din finde din egen sparebøsse i museets samling?
Hvorfor en sparegris?
Mange har funderet over, hvorfor netop grisen skulle være bedst til at gemme mønter i. Forklaringen er nok, at grisen er kendt af enhver for dens frugtbarhed og dens evne til at vokse sig meget tyk. Dette gjorde den oplagt som motiv for en sparebøsse.
|
|
|
|
|