Til forsiden
Stjerneruten

- gå efter stjernerne i Randers City

"Stjerneruten" er en anbefalet gåtur i byens gamle bydele. 15 store fixstjerner markerer kulturelle og historiske seværdigheder som forbindes af små ledestjerner.

Vinhuset, Brødregade i Randers
Paaskesønnernes Gaard, Helenestræde i Randers
"Stjerneruten", der er markeret i fortovet og i gågaderne, er på 2.5. km og meget handicapvenlig. Stjerneruten er anlagt som en rundtur, og kan derfor påbegyndes og sluttes efter behag.


På ruten kommer du bl.a. forbi Randers Regnskov, Kulturhuset med Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum, Danmarks ældste gågade Houmeden, Den Jyske Hingst og meget mere... Gå på de toppede brosten, i de snævre stræder se på de gamle bindingsværkshuse, og fornem de atmosfærefyldte rammer for det moderne byliv. Den gamle middelalder rummer på èn gang historiens vingesus og et levende og moderne købstadsmiljø. Alt sammen noget du oplever på Stjerneruten.
Når Gadenavne Fortæller Historie

"Når Gadenavne Fortæller Historie"

På en gåtur gennem den gamle bymidte i Randers støder man på mange sære gadenavne. Derfor er der blevet opsat skilte på udvalgte steder, så forbipasserende nu får en forklaring.

Liste over vejskilte


Hent den nye brochure "Stjerneruten" hos VisitRanders,
eller bestil den hos VisitRanders.
Få en guidet tur på Stjerneruten
Der er mulighed for at leje en guide, der kan fortælle jer meget mere om byens historie. Kontakt VisitRanders for yderligere information.

Se Stjerneruten på Google Maps





Stjerneruten med GPS

Hos VisitRanders kan du låne en GPS, hvor Stjerneruten er lagt ind. Det er en sjov måde at finde rundt i byens gader og stræder. Hent en folder og lån en GPS på VisitRanders og gå efter stjernerne...

Koordinater til Stjerneruten.

Prøv også Bogstavjagt langs Stjerneruten (med eller uden GPS).


Stjerneruten
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT