Til forsiden
Oplev eventyret på Clausholm Slot

Som et af de smukkeste og mest gennemførte barokanlæg i Danmark er Clausholm Slot altid et besøg værd. Men en ganske særlig stemning hviler over det mere end 300 år gamle slot ved sommerens to eventyrnætter den 11. og 25. juli.

Clausholm Slot oplyst af starinlys
Uhyggen breder sig på Clausholm Slot
Under eventyrnætterne bliver gange, gemakker og sale udelukkende oplyst af hundreder af levende lys. Ganske som det var tilfældet, da storkansler Conrad Grev Reventlow i 1690'erne opførte slottet, hvis stuklofter, paneler og andet interiør står stort set uændret den dag i dag.


I starinlysenes flakkende skær er den besøgende selv midtpunkt i eventyret. Med rige muligheder for at opleve den hvide dame og andre svævende væsener, mens klassiske ensemler stemmer sindet til ro med smukke toner, og det historiske orgel bruser i Slotskapellet. Et farverigt festfyrværkeri sætter et flot punktum for begge eventyrnætter.
Clausholm Slot 
Clausholmvej 308, Voldum
8370 Hadsten
Tlf. 86 49 16 55

Eventyrnætter på Clausholm Slot: Onsdag den 11. og 25. juli 2007 fra 17.00 – 23.00.

Torsdag, maj 24 2007
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT