|
|
|
|
Tag på eventyr i Randers Regnskov og oplev de tre kontinenter; Asien, Afrika og Sydamerika på én og samme dag.
Et fantastisk univers, hvor du i et autentisk tropisk klima bevæger dig rundt mellem kæmpelianer, brætrodstræer, brusende vandfald og mere end 250 dyrearter.
|
Sanse-bombardementet sætter ind, i det øjeblik man træder ind i regnskoven. Den tropiske varme smyger sig om kroppen. Luften er fuld af dufte fra jord, planter, blomster og frugter, og lydene fra de mange fugle og vandfaldenes brusen er overvældende.
Så snart du træder ind under Regnskovens kupler, fornemmer du, at du med få skridt har taget en rejse til en anden verden - den fugtige varme luft, vandfaldene, fuglenes sang, duftene og de store planter får én til at glemme det danske vejr udenfor. Sommerfuglene flakser forbi, dværghjorten hviler under en træstub, aberne gemmer sig i træernes løv og de grønne leguaner ligger i trætoppene. Samtidig må du dukke dig for lianer og nedhængende luftrødder, når du går på opdagelse blandt dyrene.
|
 Man fascineres af kæmpestore klipper og smukke planter, - og overraskelsen er stor, når der pludselig hopper en rødbuget lemur ned på stien foran dig eller der flyver en smuk ara tæt forbi dit hoved. Mere end halvdelen af Regnskovens dyr lever frit i de tre kupler, så man kommer tæt på dem – i deres eget miljø, på deres præmisser
|
|
Tree-top walking er officielt indviet af Alexandra, grevinde af Frederiksborg, og det er nu muligt at komme op i øjenhøjde med bl.a. dovendyrene og Ara-papegøjerne, som holder til i trætoppene i regnskoven. Det er en fantastisk oplevelse at gå på hængebroen i otte meters højde og skue ud over hele den Sydamerikanske kuppel.
I februar i år blev den nye asiatiske slangegård indviet. Her kan man – hvis man tør – komme helt tæt på fritkrybende slanger og man kan følge krible-krable livet i et kæmpestort brætrodstræ. Her finder du både bæltedyr, bladskærermyrer og - ikke mindst - verdens tungeste kvælerslange, den grønne anakonda
|
Randers Regnskov har en dejlig cafe, hvor man kan nyde et let måltid mens man beundrer udsigten over Vorup Enge. Uden for Regnskovscafeen finder man en udendørs mini-zoo med geder og kaniner og en legeplads, hvor børnene kan boltre sig. Randers Regnskov har åbent 353 dage om året. Randers Regnskov
Tropical Zoo Tørvebryggen 11 8900 Randers C Tlf.: 87 10 99 99
|
Randers byder på én af Danmarks flotteste og eksotiske seværdig-heder, Randers Regnskov.
Vorup Enge Vorup Enge blev genskabt som et vådområde i 2003. I sommerhalvåret er der udsat gamle danske husdyr-racer og hele året rundt er det muligt at betragte fuglelivet fra de 3 fugle-tårne - eller spise sin medbragte mad i pavillonen.
Se fotoserie fra Randers Regnskov på flickr.
Læs Martins blog om Randers Regnskov
|
|
|
|
|