Til forsiden
Aktiv Læring

Udover en masse spændende aktive oplevelser, findes der også lærerige oplevelser om mad. Hør om den berømte Frk. Jensen og hendes kogebog, og gør brug af opskrifterne som udkom første gang i 1901. Frk. Jensen er faktisk er født og opvokset i Randers, hvilket mange ikke er klar over.

Lær også om gamle kornsorter, frugt og grøntsager gennem Randers Regnsskovs genbank eller hvordan man udvinder salt hos Saltcentret i Mariager.


Historien om Frøken Jensen fra Randers
Gamle danske sorter af frugt, grøntsager og korn
Leg, lær og brug dine sanser

Kort over Kulinariske fristelser i Randers

Historien om Frøken Jensen fra Randers


De fleste danskere kender Frøken Jensens Kogebog og har måske en stående derhjemme. Men de færreste ved nok, at hun voksede op i Randers.

Kristine Marie Jensen blev forældreløs som syvårig og voksede derefter op hos sin bedstemor i Randers. Her boede hun, indtil hun efter sin skolegang rejste til København og siden hen til England. Hun vendte efter et år tilbage til Danmark som husbestyrerinde.

I 1901 udkom Frøken Jensen Kogebog for første gang. Siden er bogen udkommet flere gange og i flere nye oplæg. Bogen er desuden suppleret med blandt andre en syltebog, en svampebog, en dessertbog og flere andre.

Frk. Jensens kogebøger kan købes i alle boghandler.


Gamle danske sorter af frugt, grøntsager og korn


Randers Regnskov er med til at bevare gamle danske sorter af frugt, grøntsager og korn. Formålet er at sikre den biologiske mangfoldighed og samtidig undersøge mulighederne for miljørigtig nicheproduktion af danske afgrøder.

I 2007 blev der plantet humle, korn og mere end 50 gamle sorter af æbler, kirsebær og pærer på arealerne uden for Randers Regnskov. Her kan byens borgere og Regnskovens gæster om få år kunne opholde sig i en frodig frugtlund, som om efteråret vil bære masser af frugt.

Planterne ved Regnskoven kommer til at fungere som en backup, eller det man også kalder en levende genbank, der skal være med til at mindskes risikoen for at miste de forskellige sorter. Levende genbanker findes flere steder i landet, bl.a. findes der en på Landbrugsmuseet Gl. Estrup.

Læs mere om Randers Regnskov og bevaring af plantegenetiske ressourcer på deres hjemmeside eller besøg regnskoven på Tørvebryggen 11, 8900 RandersC, tlf. 8710 9999


Leg, lær og brug dine sanser


Nordens eneste oplevelsescenter for salt – og alt, hvad der har med salt at gøre, ligger i Mariager. Her får du et indblik i saltets historie gennem oplevelser og aktiviteter for både store og små.

Tag på en underjordisk oplevelse ned i saltminen, oplev total afslapning i et bassin med temperaturer og saltindhold som det Døde Hav eller skru tiden tilbage til middelalderen. Her kan du hjælpe sydemestrene med at fyre op under de store jernpander og få saltet tørret og findelt.

Læs mere om de mange ’salte’ oplevelser på Mariager Saltcenter's hjemmeside eller besøg dem på Nyhavne Vej 6, 9550 Mariager, tlf. 9854 1816.
Lørdag, september 24 2011
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT