Til forsiden

Rundtur Randers

Bogen om alle de gode oplevelser i Randers og omegn. En anbefalet rute på knap 200 km delt op i dagsetaper giver læseren inspiration til alle de gode oplevelser som området rummer.

VisitRanders har udgivet bogen Rundtur Randers - vejen til gode oplevelser. Både for gæsten der kommer langsvej fra og for den lokale, er der nye opdagelser at gøre og mange oplevelser i vente med bogen i hånden.

Den anbefalede rute, der er på knap 200 km og inddelt i 7 velbeskrevne dagsetaper, er inspiration til på egen hånd i bil at opleve Randers hele vejen rundt. Bogen giver masser af inspiration, gode tips og små fortællinger om Randers.

Med bogen følger et by- og områdekort, der også giver praktiske informationer om åbningstider, overnatningsmuligheder og andre nyttige facts.

Rundtur Randers koster kr. 50,- incl by- og områdekort og kan købes hos VisitRanders.

God tur!
Onsdag, marts 30 2011
Nu går den vilde skattejagt.
Tag på skattejagt efter gemte skatte. Der er lagt 20 skatte ud i Randers og omegn. Ved hjælp af GPS finder du vej til de skjulte skatte.
Skattejagt Randers kan med fordel kombineres med en udflugt fra bogen Rundtur Randers - vejen til gode oplevelser.
Følg stjernerne i Randers
Ønsker man at slentre en tur gennem Randers by på egen hånd, er der god inspiration at hente i folderen Stjerneruten.

Den anbefalede gåtur på 2,5 km tager gæsten rundt til de gamle bindingsværkshuse, forbi museer, seværdigheder og attraktioner, gennem stræder, gader og torve.
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT