Til forsiden
Shopping

Der er mange muligheder for shopping i Randers. Besøg byens mange specialbutikker, hvoraf en del er indrettet i charmerende bindingsværkshuse, eller tag på shopping i et af byens butikscentre. I Paderup finder du Randers Storcenter med 55 specialbutikker og et stort Kvickly varehus.
 
Hver lørdag holdes de gamle markedstraditioner i hævd. Ved Sct. Mortens Kirke og Helligåndshuset finder du grøntsager, blomster, hjemmelavede kunstværker og masser af lækre specialiteter fra omegnens gårdbutikker.

Shopping i Randers City
Randers City
Randers City byder på et bredt udvalg af specialforretninger i en af Danmarks hyggeligste middelalderbyer. Randers City har gågader med masser af atmosfære, inspirerende butikker, små cafeer og gode spisesteder, der alt sammen ligger mellem historiske bygninger - eller i top moderne omgivelser.
Randers Storcenter

Randers Storcenter
Randers Storcenter er et rigtigt familiecenter, med 56 forskellige butikker under ét tag, og et velassorteret Kvickly varehus.
Det er nemt at komme til Randers Storcenter, og du kan parkere gratis lige udenfor. Der sker altid noget i centret, og legerummet og babyloungen er altid åben. Det er nemt at finde rundt i de hyggelige gader, og centret byder på et bredt udvalg af butikker, varer og specialtilbud året rundt.

Underværket
Underværket
Underværket er et Kultur og Handelshus med integration og kultur som vigtigste formål. De nuværende 32 forskellige lejere spænder bredt over et unikt område indenfor detailhandel, foreninger, kunsthåndværk, iværksætteri, undervisning mv.
VISITRANDERS - Randers TuristBureau Rådhustorvet 4 8900 Randers C +45 86 42 44 77 KONTAKT