|
|
|
|
|
På færgetur over Randers Fjord
|
|
Ombord på de to små færger, der krydser fjorden ved henholdsvis Udbyhøj og Mellerup-Voer, kan I opleve det smukke landskab fra vandsiden. Få et frisk pust med udsigt til grønne strandenge, bølgende marker og stenalderskrænter. Oppe i luften skimtes fiskehejrer på udkig efter småfisk eller jagende fiskeørne, rørhøge og musvåger.
|
|
Mellem Mellerup og Voer sørger Ragna, én af Danmarks mindste bilfærger med plads til fire biler, for den hyggelige overfart.
Ved Udbyhøj Nord-Syd foregår turen hurtigt og bekvemt med Udbyhøj Kabelfærge, Danmarks eneste kabeltrukne bilfærge med plads til 12 personbiler og 99 passagerer.
Overfartstiden er kun få minutter med begge færger, som sejler i pendulfart over fjorden hele dagen.
|
Mandag, marts 08 2010
|
|
|
|
|